Nyttig viden før opsætning af Huawei FusionCharge AC lader

Oprettet af Jesper Eybye, Ændret den Mon, 24 Jul, 2023 kl. 12:11 PM af Jesper Eybye

Her hos Co2pro vil vi altid gøre alt for at hjælpe dig godt på vej med opsætningen af Huawei's nye AC ladestander, FusionCharge. Inden du går i gang med at installere produktet, er det vigtigt at sikre, at både inverter og dongle er opdateret til den nyeste version.


Det nemmeste er at opdatere inverter og dongle inden du begynder installationen. Dette kan gøres via Fusionsolar portalen fra en computer. Hvis du er i tvivl om, hvordan du gør dette, er du velkommen til at kontakte os på support@co2pro.dk.


Når både inverter og dongle er opdateret, skal du gå ind på donglens konfiguration via FusionSolar igen (fra computeren) og sætte modbus TCP til "unrestricted". Hvis dette ikke gøres, vil du ikke kunne tilføje en smart meter til ladestanderen, og du bliver bedt om at indtaste en IP-adresse på meteren senere i processen.


Ladestanderen og donglen skal være tilsluttet det samme netværk, enten via kabel eller wifi. Det er afgørende, at der er en stabil internetforbindelse både til donglen og ladestanderen. Hvis der er dårlig dækning, bør du enten trække et kabel eller få kunden til at opgradere deres wifi (en repeater i stikkontakten er ikke en tilstrækkelig løsning).


Har du spørgsmål, så kontakt os gerne på support@co2pro.dk inden du påbegynder installationen. Vi vil meget gerne hjælpe dig godt i gang. Som en nødløsning, hvis du står på stedet og oplever problemer, kan du ringe til os på 72 44 06 00. Dog foretrækker vi at hjælpe dig på forhånd, så du allerede er ekspert, når du står ude ved opgaven.


Nedenfor finder du en vejledning

Vedhæftede filer (1)

Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen